Nyhedsbrev 3 fra Andelen August 2024



Hermed kommer det tredje nyhedsbrev fra Aktivitetshuset ”Andelen” i Hadsund. Vi vil
gerne opsummere, hvilke aktiviteter, der kører og hvilke der er blevet igangsat amt
afviklet i huset siden sidste nyhedsbrev udkom i april 2023/24. På den måde vil alle
interesserede holdes opdateret på aktivitetsniveauet, og kan ud fra dette vurdere, om
der er noget af interesse for den enkelte.
Vi kører med et fast ugeprogram med de generelle og aktuelle aktiviteter På ugebasis
er der hobbyaktiviteter af forskellig art. Bl.a. strik, hækling, broderi, garnspinding,
stolegymnastik, musik/sang, flere grupper der spiller Whist, brætspilsaften, Bobspil, It-
støtte.
Der er udstillinger af både malerier og keramik som brugskunst og som skulpturer.
Senest er der udstillet strikfantasier. Alle kunstværkerne kan købes direkte af
kunstnerne. Kunstudstillingerne udskiftes ca. hver tredje måned, og der er en lang liste
af kunstnere, som venter på at få plads. Udstillingerne koordineres af en frivillig person
(denne frivillige ønskes afløst af ny frivillig, som samtidig vil blive grundigt introduceret til
opgaven af den afgående koordinator).
Andelen har samarbejdet med en af Kommunens børnehaver. Det har betydet at ca. 10
børn igennem nogle uger har kreeret flotte tegninger i huset inspireret af kunstværkerne
på væggene. Børnehaven afholdte egen fernisering.
Andelen har aktuelt ca. 450 medlemmer, som er støt voksende samt 8 foreninger, der
benytter husets faciliteter til deres aktiviteter. Der har siden åbningen af huset 1.9.2023
været næsten 4500 kontakter på forskellig vis i huset. Facebookgruppen har aktuelt ca.
870 medlemmer og der kommer løbende nye til.
Medlemmer samt gæster i huset udtrykker ofte stor glæde over husets muligheder.
Aktuelt har der i år været afholdt 3 koncerter, og her i august måned kommer Gråtoner
og underholder med smukke gamle sange samt lettere popnumre. Der har aktuelt været
afholdt 4 fællesspisninger. Den afsluttende inden sommerferien blev koblet sammen
med en koncert med Stephen og Per fra Grenå. Der blev serveret en tapastallerken til
alle 88 gæster. Stor succes.
Foredraget ”Aftenlandet” med Niels Pedersen blev ligeledes afholdt med stor succes.
Der er nu udarbejdet et program for efterårets aktiviteter, som kan afhentes i Andelen.
Det nye musikanlæg samt en 86 tommer storskærm doneret af Elrofonden er sat i brug,
og bringer gode muligheder med sig. Således har der været afholdt fællesvisninger for
medlemmerne af forskellige sportsgrene i den seneste tid.
Puljen til forebyggelse af ensomhed samt fremme af sociale fællesskaber er nu ansøgt
om økonomisk støtte til afholdelse af 2 musikalske foredrag omhandlende tidligere
misbrug samt et omkring det at leve med samt overkomme angst. Altså et fokus på
individuelle recoveryprocesser.
Derudover er der ansøgt om økonomisk støtte til indkøb af legoklodser med henblik på
at træne personer med en erhvervet senhjerneskade.
Endelig bliver der et arrangement d. 30.8 fra kl. 15 – 20, hvor årsdagen for Huset
markeres.